Serien om Skammerens børn starter i Skammerens datter, hvor Dina må redde både sin mor og fyrstesønnen Nicodemus, der er blevet anklaget for en række frygtelige mord, han ikke har begået. Og det er ikke nogen let opgave, når modstanderen er Drakan og hans ækle, glubske drager. I bog nr. 2, Skammertegnet, må både Dina og hendes bror Davin fortsætte kampen hver på deres måde - Davin med sværdet og Dina med den frygtede skammer-evne, hun har arvet fra sin mor.
I den 3. bog, Slangens Gave, dukker Sortemesteren Sezuan op, og sender hele familien ud på en hovedkulds flugt, der bliver livsfarlig for dem alle. I den fjerde og sidste bog, Skammerkrigen, gør Drakan klar til at rykke ind i Højlandet og kvæle den sidste modstand mod sit herredømme. Hvis han skal standses, skal det være nu. Og Nico har da også lagt en plan - men Dina og Davin mener den plan er mere modig end klog. I hvert fald hvis man gerne vil slippe levende fra det...
Please Note: This audiobook is in Danish.
Download and start listening now!